Hvad formindsker rækkevidden på en elcykel?
Det er skønt at køre på elcykel og drage nytte af den ekstra kraft, som batteri og motor giver. Med en elcykel kan man komme vidt omkring. Selvom producenten lover lange kørselsdistancer pr. opladning, er det ikke altid, du oplever, at deres anvisninger holder.
Årsagen er, at måden, hvorpå du bruger din elcykel, i høj grad påvirker cyklens batteri og dermed rækkevidde. Generelt set kan man sige, at jo mere belastning du udsætter din elcykel for, jo kortere bliver rækkevidden.
Følgende faktorer er medvirkede til at nedsætte rækkevidden på din elcykel
- Cykling med højt assistanceniveau
- Hyppige start og stop
- Kørsel på stejle skråninger
- Kørsel på veje med dårlige overfladeforhold
- Cyklens egenvægt
- Cykling med tung last
- Transport af børn
- Cykling i stærk modvind
- Kulde, frost eller ekstrem varme
- Tændt lys (drevet af cykelbatteri)
- Lavt dæktryk
- Dårligt vedligeholdt cykelkæde
- Bremser, der hænger
Vi anbefaler, at du altid vælger et cykelbatteri, der matcher dit kørselsbehov. Sørg for at vælge et batteri med ekstra kapacitet, hvis en eller flere af de ovenstående faktorer gør sig gældende.
Husk også at passe godt på dit cykelbatteri. Det holder nemlig ikke evigt. Alle cykelbatterier slides med tiden og skal på et tidspunkt udskiftes. Alt afhængig af fabrikat og model, kan et cykelbatteri typisk holde til mellem 500 og 2000 opladninger, inden det mister kraft. Det svarer til mellem 2 og 4 års kørsel under normale cykelforhold.