Om Power2bike
Elcykler er blevet en naturlig del af vores gadebillede. Mange nyder godt af den ekstra hjælp, de smarte elcykler giver til at pendle til arbejde, køre børn i institution eller til at tage på skønne ture ud i naturen uden at blive svedig.
Glæderne ved elcyklen er mange, men pludselig kan der gå skår i glæden. Batteriet begynder at miste sin kraft. Fortvivl dog ikke! Det er helt naturligt. Elcykelbatterier har nemlig en kortere levetid (typisk 3-4 år) end selve elcyklen.
Skal man så smide sin elcykel ud? Nej, du skal blot udskifte cykelbatteriet, for at blive godt kørende igen.
Power2bike er sat i verden for at gøre det nemt at udskifte cykelbatteri og finde tilbehør til elcyklen. Vores særlige batteri-finder hjælper dig med at finde dit nye batteri uden, at du skal lede efter batterimærke og ukendte modelnumre. Kender du dit cykelmærke og evt. cykelmodel er det oftest nok. Vi guider dig hurtigt frem til dit batteri, som du bestiller og får leveret kort tid efter.
Hos Power2bike vil vi gerne fremme grøn omstilling og klimavenlig transport. Ved at gøre det nemt for dig at udskifte dit cykelbatteri, er vi med til, at du forlænger levetiden af din elcykel, så du fortsat har en god oplevelse af at køre klimavenligt. Vi giver dig også gode tips og tricks, så du kan få dit cykelbatteri og elcykel til at holde endnu længere.
Velkommen til Power2bike!